Mikkel læser aldrig skønlitteratur. Daniel læser stort set alt. Så en dag fandt de ud af, at det var et fremragende udgangspunkt for en podcast. I "To Venner og en Bogklub" læser de én bog pr. sæson — ét kapitel ad gangen, én episode ad gangen. Det giver god tid til at gå i dybden, blive uenige, og drage konklusioner ingen forfatter havde forudset. Sæson 1 er Jan Ove Ekebergs historiske roman "Barbarerne fra Nord" — første bind i Legionær-serien, om Nithijo, Gaois og Urd, der ender på hver sin side af et slag i det gamle Skandinavien, før rejsen fører dem lige ind i det vaklende Romerrige omkring år 300, og et møde med den kommende kejser Konstantin. Mikkel og Daniel har kendt hinanden i 20 år og bor nu i hver sin ende af Danmark — Mikkel på et bed and breakfast på Sjælland, Daniel i byen i Nordjylland efter 11 år på landet. Begge er familiemænd med otte børn tilsammen, hvilket betyder at samtalen sjældent holder sig til bogen ret længe ad gangen. Ny episode ca. 2 gange om måneden.
Sign up to track rankings and reviews from Spotify, Apple Podcasts and more.